Lyst, intimitet og samliv: det, der er svært at tale om

Problemer med sex og lyst er noget af det mest almindelige, mennesker oplever, og noget af det, færrest taler om, selv med den, de deler seng med. Det giver en sær situation: to mennesker, der ligger ved siden af hinanden, begge bekymrede, begge tavse, begge overbeviste om, at alle andre har det bedre. Denne artikel handler om de mest almindelige problemer, hvorfor de opstår, og hvad man kan gøre, både alene og sammen.

Det er sjældent kroppen alene

Sex foregår i kroppen, men styres i høj grad af hovedet og af relationen. Lyst er ikke en knap, der er tændt eller slukket. Den påvirkes af stress, søvn, medicin, hormoner, selvbillede, gamle erfaringer, og ikke mindst af, hvordan det står til mellem jer i resten af døgnet. Det er svært at have lyst til nogen, man er vred på, eller nogen, man føler sig usynlig for. Og det er svært at slappe af med en krop, man ikke kan lide.

Derfor er det sjældent nok at behandle problemet som noget rent teknisk. Det betyder ikke, at kroppen skal ignoreres. Nogle problemer har en fysisk årsag, og et lægetjek er ofte det rigtige første skridt. Men når lægen ikke finder noget, er det ikke, fordi problemet ikke findes.

De mest almindelige problemer

• Forskellig lyst. Den ene vil oftere end den anden. Det er det mest udbredte problem i faste forhold, og det ender ofte i et mønster, hvor den ene presser og den anden afviser, indtil begge føler sig uønskede.
• Manglende lyst. Lysten er væk, og man ved ikke hvor den blev af. Ofte efter børn, sygdom, stress, eller bare år. Lysten kommer hos mange først efter, at kroppen er i gang, ikke før, og det er en vigtig ting at vide.
• Rejsningsproblemer. Meget almindeligt, i alle aldre, og ofte forstærket af netop angsten for, at det sker igen. Bør tjekkes hos lægen, og bør også tales om.
• For tidlig eller udebleven udløsning. Begge dele hænger tit sammen med præstationsangst eller med et mønster, der er lært tidligt.
• Smerter ved sex. Rammer især kvinder og bliver alt for ofte båret i stilhed. Kan have fysiske årsager, kan hænge sammen med spænding og angst, og skal aldrig bare holdes ud.
• Svært ved at få orgasme. Ofte forbundet med at kunne slippe kontrollen, og med om man tør sige, hvad man har brug for.
• Sex efter noget svært. Efter utroskab, efter et overgreb, efter en fødsel, efter sygdom. Kroppen husker, selvom hovedet gerne vil videre.
• Seksualitet, der ikke passer i rammen. Tvivl om orientering eller identitet, lyster man skammer sig over, forskel på, hvad man vil, og hvad man tror, man burde ville.

Det, der sker mellem jer

I et parforhold bliver sex hurtigt et regnskab. Hvem tog sidst initiativ, hvor længe er det siden, hvem afviste hvem. Regnskabet ødelægger det, det skulle måle. Afvisningen gør ondt, og den, der afviser, mærker skylden og trækker sig endnu mere, også fra kys og kram, fordi de kunne blive tolket som en invitation. Til sidst er der ingen berøring tilbage, og begge føler sig alene.

Det er værd at vide, at det mønster er fuldstændig almindeligt, og at det ikke betyder, at I ikke passer sammen. Det betyder, at I er havnet i noget, som er svært at komme ud af uden at tale om det.

Hvad I selv kan gøre

• Tal om det uden for soveværelset. Ikke om natten, ikke efter en afvisning. En gåtur, en bil, et tidspunkt, hvor ingen skal præstere noget bagefter.
• Genindfør berøring uden dagsorden. Kys, kram, en hånd på ryggen, med en klar aftale om, at det ikke fører til noget. Det tager presset af og giver kroppen lov at komme tilbage.
• Skil lyst og præstation ad. Sex behøver ikke at være ét bestemt forløb med ét bestemt mål. Meget af presset forsvinder, når det ikke skal "lykkes".
• Sig, hvad du kan lide. Det er pinligt i tyve sekunder og en lettelse i årevis. De færreste kan gætte det.
• Tjek det praktiske. Søvn, alkohol, medicin (mange antidepressiva og p-piller påvirker lysten), stress. Ikke fordi det er hele forklaringen, men fordi det er en del af den.
• Gå til lægen med det fysiske. Smerter, rejsning, hormoner. Det er lægens daglige arbejde, og der er ingenting, de ikke har hørt før.

Hvornår det er en god idé at få hjælp

Hvis I er holdt op med at røre hinanden. Hvis emnet ikke kan tages op uden skænderi eller tavshed. Hvis sex er forbundet med angst, smerte eller ubehag. Hvis der ligger noget bag, et overgreb, en utroskab, en skam, som I ikke kan tale om. Hvis en af jer har overvejet at gå på grund af det. Og hvis det bare har været sådan længe nok til, at I er begyndt at tro, at det er sådan, det er.

Hvad der sker hos en sexolog eller terapeut

Det første, mange bliver overraskede over, er, hvor lidt der bliver talt om selve akten. En sexolog eller en terapeut med speciale i samliv begynder med at forstå, hvad der sker mellem jer, hvad lysten er koblet til, og hvad der står i vejen. Derefter arbejder I med det, der viser sig: mønsteret med pres og afvisning, angsten for at fejle, kroppens spændinger, det, der skete engang, og det, I aldrig har sagt til hinanden.

Mange forløb indeholder konkrete øvelser hjemme, ofte trinvise berøringsøvelser, der sætter tempoet ned og fjerner målet, så kroppen kan lære at være til stede igen. Ved smerter, rejsningsproblemer og lignende arbejder man ofte parallelt med læge eller fysioterapeut.

Man kan komme alene eller som par. Begge dele giver mening, og nogle gange skifter man undervejs. Det, folk oftest siger bagefter, er ikke, at de fik mere sex. Det er, at de fik hinanden tilbage.

Hvis der er noget, der ikke er okay

Er du udsat for seksuel tvang eller vold i dit forhold, kan du døgnet rundt ringe til Lev Uden Vold på 1888. Ved akut fare ring 112.

Find en behandler

På Kalenderbro kan du se sexologer og terapeuter, der arbejder med seksualitet og samliv. De har hørt det før. Det, der føles umuligt at sige højt, er ofte det, de bruger de fleste dage på at tale om.