Skilsmisse og brud: at lande på benene igen

Et brud er en af de største forandringer, et voksent menneske går igennem, og en af dem, der får mindst plads. Man forventes at være ked af det i et par uger, dele tingene, og så komme videre. Virkeligheden er, at et brud rammer alt på én gang: hvem du er, hvor du bor, hvem du ser, hvordan din økonomi ser ud, og hvad du troede, dit liv skulle være. Denne artikel handler om, hvorfor det gør så ondt, hvad der hjælper, og hvad terapi kan bruges til, både for den enkelte og for forældre, der skal fortsætte sammen om børnene.

Det gør ondt, også når man selv valgte det

Der er en udbredt idé om, at den, der går, har det lettere. Ofte er det ikke sådan. Den, der går, har typisk sørget i månedsvis eller år på forhånd, i det skjulte, og står med skylden oveni. Den, der bliver forladt, står med chokket, og med en følelse af at være blevet vraget, som kan gnave i selvværdet længe efter.

Begge sørger. De sørger bare i forskellig takt, og det er en af grundene til, at eks-partnere så ofte misforstår hinanden i tiden efter: den ene er allerede et andet sted, den anden er lige begyndt.

Det, folk ikke fortæller om et brud

• Kroppen reagerer, som om der er fare. Søvnløshed, appetitløshed, hjertebanken, en uro, der ikke vil lægge sig. Det er ikke svaghed, det er et nervesystem, der har mistet sin base.
• Det kommer i bølger. En god uge, og så et sammenbrud over en sang i supermarkedet.
• Man sørger over fremtiden. Ikke kun det, der var, men det, der skulle have været: ferierne, alderdommen, familien.
• Netværket skifter. Fælles venner vælger side eller trækker sig. Svigerfamilien forsvinder. Det er et tab, ingen taler om.
• Identiteten ryster. Man har været "os" så længe, at man ikke ved, hvem "jeg" er.
• Lettelse og sorg kan findes samtidig. Man kan være glad for at være ude af noget og alligevel græde over det.

Hvad du selv kan gøre

• Beslut så lidt som muligt de første måneder. Bolig, økonomi og børn skal på plads, men det nye forhold, den nye by og den store livsændring kan vente.
• Lad være med at tjekke. Eks'ens profil, nye kæreste, hvad de laver. Hver gang er et lille tilbageskridt.
• Skab en hverdag. Det er struktur, ikke oplevelser, der får en igennem. Samme sengetid, mad, gåtur, arbejde.
• Sig ja til folk, også når du ikke gider. Isolation føles rigtig og er forkert.
• Skriv det ned, du gerne vil sige. Til eks'en, til dig selv. Send det ikke. Men få det ud.
• Vent med at afgøre, hvis skyld det var. Historien om bruddet skrives om flere gange i det første år. Den første version er sjældent den rigtige.

Hvis der er børn

Børn kommer godt igennem en skilsmisse, hvis de voksne gør. Det er den vigtigste sætning i hele artiklen. Det, der skader børn, er ikke skilsmissen, men konflikten: at høre forældrene tale grimt om hinanden, at være budbringer, at skulle vælge side, at mærke, at man ikke må elske den anden.

Det kræver noget næsten umenneskeligt: at samarbejde ordentligt med den, der har såret dig mest. Nogle konkrete regler, der hjælper:

• Tal aldrig dårligt om den anden forælder, når børnene kan høre det. Heller ikke i telefonen. Heller ikke antydningsvis.
• Sig til børnene, at det ikke er deres skyld, og at de ikke skal vælge. Sig det flere gange, over flere år.
• Hold aftaler. Forudsigelighed er tryghed.
• Send ikke beskeder til den anden gennem børnene.
• Tillad børnene at være glade for at være hos den anden.

Det er ikke let, og det er en helt normal grund til at gå i terapi, både alene og sammen som forældre.

Hvornår det er en god idé at få hjælp

Søg hjælp, hvis du efter nogle måneder stadig ikke kan sove, arbejde eller fungere. Hvis du ikke kan slippe tanken om eks'en, hverken i vrede eller længsel. Hvis du bruger alkohol for at klare aftenerne. Hvis du mærker, at bruddet har åbnet noget ældre: en gammel følelse af at være forladt, af ikke at være nok. Og hvis I som forældre ikke kan tale sammen uden at skændes, så det går ud over børnene.

Hvad terapi kan bruges til

For den enkelte er terapi efter et brud et sted at sørge uden at skulle tage hensyn til nogen: ikke børnene, ikke vennerne, der er trætte af at høre om det, ikke eks'en. Derudover kan terapeuten hjælpe med at få styr på historien: hvad skete der egentlig, hvad var dit, hvad var den andens, og hvad tager du med dig? Mange opdager mønstre, de har haft i flere forhold, og det er noget af det mest værdifulde, et brud kan give.

For forældre findes der samarbejdsforløb, hvor I sammen med en terapeut lærer at kommunikere om børnene, uden at parforholdets gamle sår tager over. Det er ikke parterapi. Formålet er ikke at finde sammen, men at kunne fungere som forældre, uden at børnene betaler prisen.

For børn findes der også hjælp: kommunen, skolen og flere organisationer har grupper for skilsmissebørn, og for nogle børn er samtaler med en børneterapeut det rigtige.

Hvis det haster

Har du tanker om ikke at ville leve, kan du ringe til Livslinien på 70 201 201. Er der vold eller trusler i forbindelse med bruddet, kan du døgnet rundt ringe til Lev Uden Vold på 1888. Ved akut fare ring 112.

Find en behandler

På Kalenderbro kan du se behandlere, der arbejder med skilsmisse og brud, både individuelt og som forældresamarbejde. Det er ikke nødvendigt at have det "slemt nok". Det er nok, at det er svært.