Michelle Bøgelund

Der kan opstå perioder i et parforhold, hvor I stadig vil hinanden, men hvor forbindelsen føles sværere at finde. Måske fylder hverdagen mere end nærværet. Måske gentager de samme konflikter sig. Eller måske er stilheden begyndt at fylde mere end ordene.

I parterapi arbejder vi med det, der sker imellem jer: de mønstre og dynamikker, der skaber afstand, og de følelser, behov og længsler, som ofte ligger bag konflikter, irritation eller tilbagetrækning. Det handler ikke om at placere skyld, men om at skabe forståelse, bevægelse og nye måder at være i relationen på.

Når to bliver til tre (eller flere), forandres alt. Mange par oplever, at kærligheden bliver mere skrøbelig i den tid, hvor den burde føles stærkest. Her ser vi på, hvordan jeres individuelle reaktioner, forsvar og længsler påvirker kontakten – for forældreskabet forandrer kærligheden, men det kan også fordybe den, når vi tør se på det, der er svært.

Nogle gange vågner kroppen før hjertet. Efter en svær fødsel kan der være stille udenpå – men kaotisk indeni. Kroppen husker øjeblikke, lyde og stemninger, mens tankerne prøver at forstå, hvad der egentlig skete. Omverdenen tænker måske: »Du har jo fået dit barn – alt gik jo godt.« Men kroppen og sindet kan fortælle en anden historie.

I samtalerne skaber vi et trygt rum, hvor du ikke skal forsvare dine følelser. Vi arbejder med det, der stadig mærkes i kroppen, med skammen, sorgen og længslen efter at lande i dig selv igen. Temaer kan være efterreaktioner og flashbacks, skyld eller vrede, kropslige spændinger og søvnbesvær, eller følelsen af afstand til barnet eller partneren.

Familien kan også miste rytmen som helhed: et barn, der trækker sig og bliver stille, et andet, der larmer og protesterer, forældre, der mister overskuddet. Når én i familien mistrives, påvirker det hele systemet – og når én begynder at finde ro, kan det sprede sig som en positiv bevægelse gennem familien. For relationer smitter, både i ubalance og i heling.

Der er ingen, der fortæller, hvor meget man kan miste sig selv i forsøget på at være alt for et andet menneske. Jeg møder mange kvinder, der beskriver følelsen af at være forsvundet lidt – at længes efter ro, men ikke vide, hvor de skal finde den. At blive mor betyder ikke, at du skal forsvinde i det, men at du skal finde balancen i det.

Der tales meget om mødre – men sjældent om, hvordan det egentlig føles at blive far. Mange fædre beskriver følelsen af at skulle være stærk, mens de indeni mærker tvivl, afmagt eller ensomhed. I terapien sætter vi ord på det, der ellers bliver tavst, og finder en styrke, der ikke handler om at have svar – men om at være til stede.

Individuelle samtaler er også for dig, der oplever stress, sorg eller lavt selvværd – eller blot har brug for at forstå dig selv og dine reaktioner bedre, uanset livssituation.