Parterapi: hvad der sker, når I ikke længere kan tale sammen

De fleste par, der kommer i parterapi, har ikke ét stort problem. De har ét lille skænderi, som de har haft tre hundrede gange, og som hver gang ender samme sted. Opvasken, svigerforældrene, telefonen ved middagsbordet, hvem der tager mest ansvar. Emnet skifter, mønsteret er det samme. Denne artikel handler om det mønster, og om hvad parterapi kan gøre ved det.

Det er sjældent emnet, det handler om

Når et par skændes om opvasken for tredje gang på en uge, handler det ikke om opvasken. Det handler om, hvad opvasken betyder: "Du ser mig ikke." "Jeg står alene med det hele." "Jeg gør aldrig noget rigtigt i dine øjne." Det er de sætninger, der aldrig bliver sagt, som gør, at diskussionen kører varm.

Under de fleste tilbagevendende konflikter ligger nogle få spørgsmål, som er svære at stille direkte: Er jeg vigtig for dig? Kan jeg regne med dig? Vil du mig? Når svaret føles usikkert, reagerer vi. Nogle går til angreb, andre trækker sig. Og de to reaktioner passer hinanden dårligt.

Det mønster, de fleste par kender

Det mest almindelige mønster ser sådan ud. Den ene mærker afstand og forsøger at få kontakt, ofte ved at kritisere, presse eller stille spørgsmål. Den anden mærker kritikken, føler sig utilstrækkelig og lukker ned, bliver tavs eller går ud af rummet. Tavsheden bekræfter den første i, at der er afstand, så presset øges. Presset bekræfter den anden i, at intet er godt nok, så afstanden øges.

Begge har ret. Begge føler sig alene. Og begge tror, at det er den anden, der starter det. Set udefra er det tydeligt, at ingen af dem starter det. Mønsteret starter det. Det er den vigtigste erkendelse i parterapi: modstanderen er ikke din partner, det er den dans, I to er havnet i.

Andre grunde til at gå i parterapi

• Utroskab. Både den, der blev bedraget, og den, der bedrog, har brug for et sted at tale om det, der ikke kan siges hjemme. Mange par kommer igennem det. Ikke ved at glemme, men ved at forstå, hvad der skete, og hvad der skal være anderledes.
• Når hverdagen har spist forholdet. Børn, arbejde, hus. I er blevet et godt team og et dårligt par. Ingen skænderier, men heller ingen nærhed.
• Store beslutninger. Børn eller ej, flytning, den enes karriere, den andens forældre. Nogle gange er der ikke noget galt, der er bare et valg, I ikke kan tage sammen.
• Forskellig lyst. Sex, nærhed, kys. Den ene vil mere, den anden mindre, og begge føler sig afvist.
• Afklaring. Nogle par kommer for at finde ud af, om de skal fortsætte. Det er en helt legitim grund. En terapeut skal ikke redde forholdet, men hjælpe jer med at se klart.

Hvad I selv kan prøve

• Sig det under emnet. Prøv, næste gang det kører varm, at sige den sætning, det egentlig handler om: "Jeg føler mig alene med det." Det er sværere end at sige "du gør aldrig noget", men det er umuligt at skændes med.
• Aftal en pause, ikke en dør. Når det eskalerer, må begge bede om tyve minutter, på betingelse af at I vender tilbage. Forskellen på en pause og at gå er, at pausen har en aftale.
• Spørg, før I svarer. "Hvad er det værste ved det for dig?" Så tit ligger svaret et andet sted, end man troede.
• Læg mærke til det, der virker. Par i krise ser kun det, der mangler. Sig én ting om ugen, som den anden gjorde godt. Det lyder tyndt, men det ændrer klimaet.
• Lad være med at føre regnskab. Hvem gør mest, hvem sagde hvad i 2019. Regnskabet vinder man aldrig, man taber det bare sammen.

Hvornår det er tid

Par venter i gennemsnit alt for længe. Det typiske er, at man kommer, når den ene allerede har en fod ude. Det er stadig muligt at arbejde med, men lettere, hvis I kommer, mens I stadig begge vil. Tegn på, at det er tid:

• I har de samme skænderier igen og igen, og de bliver ikke løst.
• I taler kun om praktiske ting.
• En af jer undgår at være hjemme.
• I har begge tænkt "er det her det?" og ikke sagt det højt.
• Der er sket noget, I ikke kan komme forbi alene.

Hvad der foregår i rummet

En parterapeut er ikke en dommer. De første samtaler handler om at kortlægge mønsteret: hvad sker der, når det går galt, og hvad gør hver af jer? Mange par oplever allerede der en lettelse, fordi de for første gang ser dansen udefra i stedet for at stå midt i den.

Derefter arbejder I med at sige det, der ligger under. Terapeuten hjælper med at gøre det trygt nok til, at den, der plejer at angribe, kan sige "jeg er bange for at miste dig", og den, der plejer at trække sig, kan sige "jeg lukker ned, fordi jeg føler, at jeg svigter dig". Det er de øjeblikke, der ændrer noget. Ikke kommunikationsteknikker, men at blive hørt på det, man ikke turde sige.

De metoder, der har bedst dokumentation, er emotionsfokuseret parterapi og Gottman-metoden, og mange danske parterapeuter er uddannet i en af dem eller begge. Fælles for dem er, at de ser konflikter som et symptom på manglende kontakt, ikke som selve problemet.

Terapeuten kan også hjælpe med at sige, hvis forholdet ikke kan reddes, og med at afslutte det ordentligt. Det er ikke en fiasko for terapien. Nogle gange er det det bedste, den kan gøre.

Hvis der er vold

Hvis der er fysisk, psykisk eller økonomisk vold i forholdet, er parterapi ikke det rigtige første skridt. Ring til Lev Uden Volds hotline på 1888, døgnet rundt, gratis og anonymt. Der kan du få rådgivning, uanset om du er udsat for vold eller selv udøver den.

Find en parterapeut

På Kalenderbro kan du se parterapeuter, filtrere efter område og pris og se, hvornår de har tid. Vælg en, I begge kan holde ud at læse om. Hvis den ene af jer er skeptisk, er det en fin start, at den skeptiske vælger.