Traumer og PTSD: når fortiden bliver ved med at ske

De fleste mennesker oplever noget voldsomt i løbet af livet: en ulykke, et overfald, et overgreb, en fødsel, der gik galt, en krig, et dødsfald, man var vidne til. De fleste kommer igennem det med tiden og støtte. Men for nogle bliver hændelsen ved med at være til stede, som om den ikke er færdig med at ske. Det er, hvad et traume er, og denne artikel handler om, hvordan man kender det, hvorfor det ikke forsvinder, og hvad der kan gøres.

Hvad et traume er

Et traume er ikke hændelsen. Det er det, der sker i dig, når hændelsen overstiger det, du kunne rumme i øjeblikket. Under en fare gør hjernen det, den skal: den slår alarm, lukker ned for det, der ikke er nødvendigt, og gemmer oplevelsen råt, uden tid og sammenhæng, så du kan reagere hurtigt næste gang. Normalt bliver den oplevelse sorteret på plads bagefter, i søvnen og i samtalerne. Bliver den ikke det, ligger den løs. Og noget, der ligger løs, kan udløses af hvad som helst: en lyd, en lugt, en bestemt måde nogen står på.

Derfor er traumeoplevelser så anderledes end almindelige minder. Et minde ved, at det er fortid. Et traume gør ikke.

Sådan kan det vise sig

• Genoplevelse. Flashbacks, mareridt, billeder, der kommer uden varsel. Nogle gange kun kropsligt: hjertet galopperer, uden at man ved hvorfor.
• Undgåelse. Man kører ikke den vej, ser ikke den film, taler ikke om det. Og livet bliver lidt mindre for hver ting, man undgår.
• Konstant beredskab. Man farer sammen, kan ikke sidde med ryggen til døren, sover let, er irritabel, scanner altid rummet.
• Ændringer i, hvordan man ser sig selv og verden. Skyld og skam. "Det var min skyld." "Verden er farlig." "Jeg er ødelagt." Følelsesløshed, afstand til andre, en følelse af at være fremmed i sit eget liv.

Har man mange af de tegn i mere end en måned efter en hændelse, kaldes det PTSD. Men man behøver ikke opfylde en diagnose for at have et traume, der er værd at behandle.

Chok, PTSD og kompleks PTSD

Umiddelbart efter noget voldsomt er det normalt at være i chok: uvirkelighed, gråd eller ingenting, søvnløshed, billeder. Det er ikke PTSD. Det er en akut reaktion, som hos de fleste aftager i løbet af uger. Det vigtigste her er ro, tryghed og mennesker, ikke behandling.

PTSD er, når reaktionen ikke aftager. Kompleks PTSD er noget, der opstår efter gentagne eller langvarige traumer, ofte i barndommen eller i relationer, man ikke kunne slippe ud af: omsorgssvigt, vold i hjemmet, seksuelle overgreb over tid. Her er symptomerne de samme som ved PTSD, plus noget mere: svært ved at regulere følelser, et gennemgribende negativt selvbillede og problemer med at stole på og være tæt på andre. Det kræver ofte længere og mere relationelt arbejde.

Hvorfor det ikke går over af sig selv

Undgåelse er den naturlige reaktion, og den er præcis det, der holder traumet i live. Hver gang du undgår det, der minder om hændelsen, bekræfter hjernen, at det var farligt, og oplevelsen får aldrig chancen for at blive sorteret på plads som fortid. Mange klarer sig i årevis ved at holde sig beskæftiget. Det er, når livet bliver stille, eller når noget nyt sker, at det vælter.

Det betyder også, at det aldrig er for sent. Traumer fra tyve eller fyrre år siden kan behandles. Hjernen har ikke opgivet at få det på plads. Den har bare ikke fået muligheden.

Hvad du selv kan gøre

• Gør ikke noget, der er farligt. Det lyder mærkeligt, men mange med traumer søger fare, fordi det er det eneste, der føles bekendt.
• Find ét sted, der er trygt. Et rum, et menneske, en rutine. Ikke for at gemme sig, men for at have et sted at lande.
• Brug kroppen roligt. Gå, svøm, træk vejret dybt. Kroppen skal have erfaringer med, at beredskabet kan slås fra.
• Vær forsigtig med at fortælle det hele til alle. Det er en misforståelse, at man skal tale om det så meget som muligt. Det skal fortælles til nogen, der kan bære det, i et tempo, du styrer.
• Læg mærke til dine triggers uden at organisere livet om dem. At vide, hvad der udløser dig, er nyttigt. At undgå alt, der udløser dig, er en fælde.
• Drop alkohol og stoffer som medicin. De virker, indtil de gør alt værre.

Hvornår du skal søge hjælp

Hvis det er mere end en måned siden, og du stadig har mareridt, flashbacks eller undgår ting for at holde det væk, er det tid. Det samme gælder, hvis du opdager, at gamle hændelser, du troede var lagt bag dig, begynder at fylde igen. Hvis du er bange for dig selv, har tanker om at gøre skade på dig selv, eller bruger stoffer eller alkohol for at klare dagen, skal du ikke vente.

Hvad skånsom traumebehandling er

Der er en udbredt frygt for, at traumebehandling betyder at genopleve det hele. Det gør den ikke, og en god behandler tvinger dig aldrig et sted hen, du ikke er klar til. Behandlingen foregår typisk i faser. Først arbejder I med stabilisering: at kunne regulere sig selv, mærke kroppen uden at blive overvældet, have redskaber til de dårlige nætter. For mange er det i sig selv en stor forandring.

Derefter, når og hvis du er klar, arbejder I med selve hændelsen. Metoder som EMDR, traumefokuseret kognitiv terapi og somatiske metoder er udviklet til netop det: at hjælpe hjernen med at gøre det, den ikke fik gjort dengang, nemlig sortere oplevelsen på plads som noget, der er sket, i stedet for noget, der sker. Det lyder abstrakt, men mange beskriver det ganske konkret bagefter: "Jeg kan tænke på det uden at være der."

Ved kompleks PTSD er relationen til behandleren en stor del af arbejdet. At erfare, at man kan være tæt på et andet menneske uden at blive svigtet, er behandling i sig selv.

Vælg en behandler med reel efteruddannelse i traumer. Spørg til det. Det er ikke uhøfligt, det er klogt.

Hvis det haster

Har du tanker om ikke at ville leve, kan du ringe til Livslinien på 70 201 201. Er du udsat for vold, kan du døgnet rundt ringe til Lev Uden Vold på 1888. Ved akut fare ring 112.

Find en behandler

På Kalenderbro kan du se behandlere, der arbejder med traumer og PTSD, og læse, hvordan de arbejder. Kig efter ord som "i dit tempo" og "stabilisering". De behandlere, der har forstået traumer, skriver sjældent om hurtige resultater.