Vrede: når den styrer dig i stedet for omvendt

Vrede er ikke en forkert følelse. Den er en af de mest nyttige, vi har: den fortæller os, at en grænse er overskredet, at noget er uretfærdigt, at vi skal reagere. Problemet er ikke vreden. Problemet er, når den kommer for hurtigt, for voldsomt, over for de forkerte, og når man bagefter står med skammen og skaden. Denne artikel handler om, hvad der sker, når vreden tager over, hvad der som regel ligger under, og hvad man kan gøre ved det.

Vrede er sjældent den første følelse

Vrede er en sekundær følelse i de fleste tilfælde. Det betyder, at der kommer noget andet før den, som regel så hurtigt, at man ikke når at mærke det: at føle sig afvist, overset, magtesløs, bange, skamfuld, presset. Vrede er den følelse, der får en til at føle sig stærk i stedet for lille. Derfor griber mange den, især dem, der har lært, at det ikke er sikkert at være ked af det eller bange.

Det er også derfor, det ikke virker bare at "styre sig". Man kan lære at holde låget på, men trykket bliver ved med at bygge sig op, indtil låget ryger over noget, der ingenting var.

Sund vrede og vrede, der skader

Sund vrede er proportional, rettet mod det rigtige, og den kan siges. "Jeg bliver vred, når du ikke overholder vores aftaler." Den giver den anden noget at forholde sig til.

Vrede, der skader, kan kendes på:

• Den er ude af proportion. En ting på gulvet, en langsom bil, et spørgsmål, og du eksploderer.
• Den rammer de forkerte. Chefen får ingenting, partneren og børnene får alt.
• Den kommer for hurtigt til at stoppe. Nul til hundrede uden mellemstationer.
• Den efterlader skam. Du ved godt, det var forkert. Du undskylder. Og så sker det igen.
• Andre begynder at passe på dig. Børn, der bliver stille. En partner, der vælger sine ord. Det er det alvorligste tegn.
• Den kan også være kold. Ikke alle råber. Tavshed i dagevis, sarkasme, at straffe ved at trække sig, er også vrede, og den er mindst lige så slidsom for dem omkring.

Hvor det kommer fra

Nogle er vokset op i hjem, hvor vrede var det eneste sprog, og har lært det som en overlevelsesstrategi. Andre er vokset op, hvor vrede var forbudt, og har lært at holde den inde, indtil den ikke kan holdes længere. Nogle er under så hårdt pres, stress, søvnmangel, økonomisk uro, at der ikke er noget filter tilbage. Og for nogle er vreden det, der er tilbage af en gammel krænkelse, et traume, en uretfærdighed, som aldrig blev taget alvorligt.

Det er værd at finde ud af, fordi vejen ud afhænger af det. Vrede, der kommer af udmattelse, kræver noget andet end vrede, der kommer af gamle sår.

Hvad du selv kan gøre

• Lær dine tegn. Varme i ansigtet, spændte kæber, hurtigere tale, en bestemt tanke ("nu igen"). Vreden har altid et forvarsel. Det er kort, men det er der.
• Gå. Ikke som straf, men som aftale. "Jeg går en tur, jeg kommer tilbage om tyve minutter." Og kom tilbage.
• Spørg dig selv, hvad der kom først. Bagefter, når du er rolig: hvad var det egentlig, jeg følte, lige før jeg blev vred? Flov? Bange? Ikke set?
• Sov, spis, bevæg dig. En stor del af hverdagsvreden er en krop, der ikke har mere at give. Det er ikke hele forklaringen, men det er en del, man kan gøre noget ved.
• Undskyld ordentligt. Ikke "undskyld, men du…". Bare undskyld, og sig, hvad du vil gøre anderledes. Det reparerer ikke alt, men det viser børnene, at voksne kan tage ansvar.
• Drop alkoholen, hvis den er med i billedet. Den fjerner det filter, du har brug for.

Hvornår du skal søge hjælp

Hvis du er bange for din egen vrede. Hvis du har gjort noget, du ikke troede, du kunne: smadret noget, skubbet nogen, råbt ad et barn, så det græd. Hvis dem omkring dig er begyndt at gå på listefødder. Hvis din partner har sagt, at det ikke kan fortsætte. Hvis vreden er det, der står i vejen for det liv, du gerne vil have.

Har vreden været fysisk over for en partner eller et barn, er der hjælp at få, også for den, der udøver. Lev Uden Vold rådgiver på 1888, og der findes behandlingstilbud specifikt til mennesker, der har brugt vold i nære relationer. Det er ikke for sent, og det er ikke for skamfuldt.

Hvad vredeshåndtering i terapi går ud på

Det handler om to lag. Det ene er selve reaktionen: at forlænge afstanden mellem det, der sker, og det, du gør. Her arbejder man konkret med at genkende forvarslerne, med kroppen, med at få redskaber til at komme ned, og med at øve sig i at sige det, man er vred over, før det eksploderer. Kognitiv adfærdsterapi har gode metoder til den del.

Det andet lag er det, der ligger under. Den følelse, der kommer før vreden. De situationer, hvor du føler dig lille, og de historier, der har lært dig, at det er farligt. For mange er det her, den egentlige forandring sker: når man opdager, at man ikke behøver blive vred for at blive taget alvorligt, fordi man kan sige det, man egentlig føler, og blive hørt alligevel.

Nogle vælger at tage partneren med til enkelte samtaler. Det kan være en stor hjælp, fordi den anden får lov at se, at du arbejder med det, og fordi I sammen kan aftale, hvad der skal ske, når det er ved at gå galt.

Hvis det haster

Er der vold eller fare for vold, ring til Lev Uden Vold på 1888, døgnet rundt. Ved akut fare ring 112. Har du tanker om ikke at ville leve, kan du ringe til Livslinien på 70 201 201.

Find en behandler

På Kalenderbro kan du se behandlere, der arbejder med vrede og vredeshåndtering. At bestille tid er et af de mest voksne skridt, man kan tage. De fleste, der gør det, er ikke onde mennesker. De er mennesker, der er trætte af at gøre skade på nogen, de holder af.